Om Prima-vent A/S


- Vi renser luften...

Det startede i 1970 med et fremsynet koncept indenfor industriventilation. Siden da har Prima-vent projekteret og installeret løsninger til både træ-, plast-, jern-, metal- og fødevareindustrien.

En stor del af produktionen går til eksportmarkeder hovedsageligt i Norden og i Tyskland.
Hovedprodukterne er anlæg inden for udsugning, varmeventilation, rumventilation, samt overfladebehandling.
Energieffektive løsninger har blandt virksomhedens ingeniører, teknikere og produktionsmedarbejdere været prioriteret højt, som følge af de senere års stigende energipriser.

Prima-vent’s styrke er kombinationen af fleksibilitet og opfindsomhed. Det omfattende standardprogram og evnen til at levere individuelle løsninger, der svarer præcist til hver enkelt kundes behov, har givet luft under vingerne.

Ud over vores brede produktsortiment, udvikler vi ligeledes totalløsninger, som er tilpasset hver enkelt kundes behov og ønsker.

Vi står for stort set alle led i projektet og værdikæden, lige fra udvikling, produktion, levering, installation og service.

Konstruktion- og produktudvikling

Vore dygtige ingeniører konstruerer og tegner anlæggene med stor præcision, hvilket sikrer et minimum af fejl, når anlæggene opføres i praksis.

Almindelige leveringsbetingelser

1. Nedenstående almindelige leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang de ikke ved skriftlig aftale mellem parterne udtrykkeligt er fraveget.

2. Tilbud og ordrebekræftelse er bindende med de modifikationer, der måtte følge af de tekniske ændringer, som Prima-vent A/S finder hensigtsmæssige for at opnå det forudsete resultat.

Ethvert tilbud afgivet af Prima-vent A/S skal alene betragtes som vejledende, og Prima-vent A/S forbeholder sig ret til, indtil tilbuddet er accepteret ved skriftlig ordrebekræftelse, at tilbagekalde tilbuddet.  

Enhver ordre afgivet til Prima-vent A/S er bindende for kunden, så snart denne er modtaget af Prima-vent A/S. Kunden er dog berettiget til at tilbagekalde eller ændre ordren, hvis en sådan tilbagekaldelse eller ændring er modtaget af Prima-vent A/S inden 24 timer efter den oprindelig ordres modtagelse, underforudsætning af, at Prima-vent A/S ikke allerede har påbegyndt produktionen til kunden under dennes særlige varemærke.

3. Prima-vent A/S er alene pligtig at levere en sådan vare/anlæg, som udtrykkeligt er angivet i ordrebekræftelsen og med de i denne indeholdte nævnte specifikationer.

Det påhviler køberen at sørge for, at bygninger, lokaler, fundamenter m.v., hvor montagen skal foretages, er parate og befinder sig i en tilstand, der svarer til det i de godkendte tegninger indeholdte og i rette tid til montagearbejdets begyndelse.

Prima-vent A/S er ikke ansvarlige for de bygningsmæssige forhold på leveringsstedet, herunder ej heller for bygningernes indretning, anvendelighed, egnethed og lovlighed, ligesom Prima-vent A/S ikke er ansvarlig for, at de nødvendige installationer er til stede, eller at anlægget i færdigopstillet stand kan køre med de bestående installationer med el, vand, luft. sanitet m.v.

Prima-vent A/S er ikke ansvarlig for manglende kapacitet eller effekt på købers eksisterende anlæg. Køber må påse, at de af ham opgivne mål og dimensioner for så vidt angår studse og andre tilslutningsmomenter, herunder for elkraft og luftmasser, er korrekte, idet Prima-vent A/S tilpasser sit anlæg under hensyntagen til de af køber opgivne data, ligesom Prima-vent A/S ikke påtager sig ansvaret, såfremt det leverede anlæg får større eller mindre kapacitet på grund af fejlagtigt oplyste dimensioner fra købers side. Med mindre Prima-vent A/S har forestået arbejdet med indhentelse af ansøgninger hos myndighederne, er Prima-vent A/S uden ansvar for stillede myndighedskrav overhovedet.

Alle udgifter til varme, el, kraft, damp, vand m.v. afholdes af køberen, der også er ansvarlig for, at alle materialer på montagestedet er behørigt forsikret mod tyveri, brand, hærværk og anden i forhold til parterne hændelig undergang eller beskadigelse. 

Såfremt sådan skade skulle indtræffe uden at være dækket af nogen af køber tegnet forsikring, er køber derfor pligtig at erstatte Prima-vent A/S udgifter til reparation/genanskaffelse af de på montagestedet beskadigede materialer, også selvom levering (jfr. pkt. 5) endnu ikke er sket.

Eventuelle bygningsmæssige efterreparationer, rengøring m.v. foretages af køber for købers egen regning.

Måtte der fra myndighedsside, det være sig brand-, bygnings- og miljømyndighed og/eller arbejdstilsyn, under produktionen eller montagen af anlægget fremkomme krav, som Prima-vent A/S ikke på forhånd kendte eller burde kende, må køber tåle at betale den derved forbundne meromkostning som et tillæg til den aftalte pris samt acceptere den forsinkelse af leveringen, som kan tilskrives kravet/kravene.

4. Det aftalte leveringstidspunkt er anført på tilbuddets/ordrebekræftelsens forside.

Prima-vent A/S' overholdelse af leveringstiden er betinget af, at man fra køber rettidigt modtager alle nødvendige oplysninger om alle forhold leverancen vedrørende.

Overholdelse af leveringstiden er ligeledes betinget af købers overholdelse af de aftalte betalingsterminer.

I tilfælde, hvor Prima-vent A/S kan forudse, at en leverance kan forsinkes, skal køber omgående underrettes herom. Kun hvor forsinkelsen er væsentlig og skyldes grov forsømmelse fra Prima-vent A/S' side, skal køber være berettiget til at hæve aftalen.

Prima-vent A/S hæfter ikke for ikke-opfyldelse af sine forpligtelser, såfremt den manglende opfyldelse beror på force majeure, herunder krig, krigslignende tilstande, oprør, borgerlige uroligheder, bestemmelser eller handlinger for nogen myndigheds side, det være sig statslig, kommunal, havne-, lufthavns- eller transportmyndighed eller andet organ, der handler for en sådan myndighed, strejke, lockout, ildsvåde, manglende eller mangelfuld leverance af råvarer, uheld under produktionen, afprøvning eller transport, eller noget andet forhold, der ligger udenfor Prima-vent A/S' kontrol.

Forlænges monteringstiden eller afbrydes montagen af årsager, som Prima-vent A/S er uden ansvar for, og indstilles eller forsinkes leverancen midlertidigt som følge heraf, skal køber betale for den tid arbejdet ligger stille, ligesom køber skal betale alt ekstraarbejde og alle ekstraudgifter for Prima-vent A/S' personale samt omkostningerne ved enhver ekstra rejse.

Såfremt køber ikke er i stand til at modtage leverancen til det aftalte tidspunkt, må han ufortøvet underrette Prima-vent A/S herom og angive årsagen til forsinkelsen samt så vidt muligt det tidspunkt, hvor modtagelsen påregnes at kunne finde sted.

Købers undladelse af eller manglende evne til at modtage leverancer medfører ikke nogen ændring i pligten til at præstere betaling, som om levering havde fundet sted.

Såfremt forsinkelse således er indtrådt fra købers side, skal Prima-vent A/S være berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at opfordre denne til at modtage materiellet indenfor rimelig tid, og sker sådan modtagelse ikke, er Prima-vent A/S berettiget til at hæve aftalen for den del af materiellet, som ikke er leveret grundet købers forsinkelse, og til af køberen at kræve erstatning for skade påført Prima-vent A/S ved købers forsømmelse.

5. Levering anses for sket, når køber har taget det leverede i brug, eller - i mangel af ibrugtagning - når anlægget af Prima-vent A/S erklæres at være klar til ibrugtagning.

Såfremt køber inden færdiggørelsen tager en del af anlægget i brug, anses levering for værende sket for så vidt angår den del, der er taget i brug.

Levering anses i øvrigt for værende sket ab fabrik, med mindre leverancen omfatter montering af materiellet på købers plads eller andet udtrykkeligt er anført i ordrebekræftelsen/ tilbuddet.

Uanset det anførte vedrørende leveringstidspunktet påhviler der køber en ubetinget forpligtelse til at påse og bekoste fornøden forsikringsdækning vedrørende sådanne effekter, der måtte vedrøre en leverance fra Prima-vent A/S til køberen, uanset om der i henhold til det foregående kan anses at være sket levering, alt pr. det tidspunkt, hvor det omhandlede befinder sig på eller i købers ejendom.

6. Alle priser anført i tilbud og/eller ordrebekræftelse er priser ab fabrik ekskl. transport, montage og moms, med mindre andet udtrykkeligt er anført.

Alle priser angives i danske kroner, med mindre andet udtrykkeligt er anført.

Eventuelle udvidelser eller ændringer af leverancen faktureres billigst muligt efter regning, med mindre andet skriftligt er aftalt og behørigt bekræftet.

7. Det leverede materiel forbliver Prima-vent A/S' ejendom indtil betaling er erlagt fuldt ud. Veksel eller gældsbevis anses ikke som betaling, før fuld indfrielse heraf har fundet sted.

Såfremt køber ikke betaler til forfaldstid, er Prima-vent A/S berettiget til fra forfaldsdagen at beregne sig morarente svarende til 2 % pr. påbegyndt måned af de til enhver tid skyldige beløb.

8. Prima-vent A/S er berettiget og forpligtet til i 12 måneder fra leveringen at reparere eller ombytte alle dele af leverancen, der lider af konstruktionsfejl eller frembyder materialefejl. Såfremt det leverede anvendes mere intensivt end aftalt eller forudset ved aftalens indgåelse, forkortes afhjælpningspligtperioden tilsvarende.

For dele, der er udskiftet eller repareret ifølge ovenstående punkt, påtager Prima-vent A/S sig samme reparationsforpligtelse i 1 år fra udskiftningen. Reparationsforpligteisen udvides ikke af denne grund til også at omfatte øvrige dele, for hvilke udbedringsperioden kun forlænges med det tidsrum, hvor den samlede leverance ikke har kunnet anvendes som følge af de påståede mangler.

Såfremt køber af egen drift eller efter krav meddelt herom fra offentlig myndighed måtte ønske foretaget autoriserede målinger og lignende, herunder vedrørende støj, støv, emission og lignende, sker dette for købers egen regning.

Såfremt varer viser sig at være mangelfulde eller beskadigede, forpligter køber sig til at underrette Prima-vent A/S herom straks efter modtagelsen af sådanne mangelfulde eller beskadigede produkter. Køber forpligter sig til inden 24 timer efter modtagelsen at foretage en indgående undersøgelse af det leverede. Manglende rettidig reklamation medfører, at retten til at gøre indsigelser fortabes.

Varer må under ingen omstændigheder returneres til Prima-vent A/S uden Prima-vent A/S's forudgående skriftlige samtykke. Tilsidesættelse af den øjeblikkelige reklamationspligt eller iværksættelse af returnering uden samtykke medfører, at køber fortaber enhver ret til at gøre mangelindsigelser gældende. Såfremt manglen eller skaden er forårsaget af Prima-vent A/S's produktion, indpakning eller ved levering som følge af forsætlig eller grov uagtsom tilsidesættelse af de Prima-vent A/S påhvilende forpligtelser, vil Prima-vent A/S efter eget valg enten give kreditnota for de mangelfulde eller beskadigede varer eller forårsage vederlagsfri afhjælpning indenfor rimelig tid.

Såfremt manglen er af en sådan art, at det ikke er hensigtsmæssigt at udføre reparation på monteringsstedet, skal køber returnere de mangelfulde dele, for at Prima-vent A/S kan reparere eller udskifte dem.

Med mindre andet er aftalt, foregår transport af mangelfulde dele til Prima-vent A/S for købers regning og risiko, medens transporten af reparerede eller udskiftede dele til monteringsstedet foregår for Prima-vent A/S 's regning og risiko.

Mangelfulde dele, der udskiftes, skal stilles til Prima-vent A/S' disposition.

Ved udskiftning af elektroniske komponenter, el-motorer, lejer- eller printplader opfyldes garantiforpligtelsen derved, at Prima-vent A/S til køber fremsender erstatningskomponent, medens ombygnings-/udskiftningsarbejdet sker for købers regning.

Prima-vent A/S' ansvar omfatter ikke mangler, som viser sig ved materiale, der ikke er leveret af Prima-vent A/S, eller som skyldes en af køber specielt forlangt konstruktion.

Prima-vent A/S' ansvar omfatter kun mangler, som opstår under de i aftalen forudsatte funktionsvilkår og ved rigtig anvendelse.

Prima-vent A/S er ikke ansvarlig for mangler, der skyldes årsager, der opstår efter overtagelsen. I særdeleshed omfatter ansvaret ikke mangler, der skyldes mangelfuld vedligeholdelse eller urigtig montering fra købers side, ændringer foretaget uden Prima-vent A/S' skriftlige samtykke, fejl ved nogen af køberen udførte reparationer, herunder fejlagtige reparationsforanstaltninger udført af andre af køber antagne reparatører, ligesom Prima-vent A/S ikke er ansvarlig for fejl og mangler, der må tilskrives normalt slid og ælde.

Prima-vent A/S' ansvar for fejl og mangler ved det leverede er begrænsede som ovenfor angivet, og specielt bemærkes, at Prima-vent A/S under Ingen omstændigheder er ansvarlig for det Indirekte tab, som konstaterede mangler forårsager hos køber, herunder driftstab, tab af fortjeneste og ethvert andet indirekte tab.

Uanset mangelfuld eller forsinket leverance påtager Prima-vent A/S sig ikke nogen form for ansvar overfor køber for betaling, erstatning eller på anden måde forpligtelsen til at give kreditnota for mangelfuld eller beskadigede varer eller foretage vederlagsfri omlevering af sådanne mangelfulde eller beskadigede varer, og kun såfremt de mangelfulde eller beskadigede varer eller den forsinkede levering beror på forsætlig eller grov tilsidesættelse af de af Prima-vent A/S påhvilende forpligtelser.

Prima-vent A/S kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for følgeskader eller indirekte tab, såsom tabt arbejdsfortjeneste eller skade påført tredjemand, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, tab af fortjeneste eller produktansvarsskader.

9. Prima-vent A/S modtager kun returvarer, såfremt fremsendelsen sker efter aftale med Prima-vent A/S, og dette kan kun ske, såfremt de returnerede varer ikke har været monteret. Returvarer må i påkommende tilfælde tilsendes Prima-vent A/S franko og i hel og ubeskadiget stand. Specielt fremstillede varer, herunder rør, kabler og fittings, tages ikke retur.

10. Prima-vent A/S er kun ansvarlig for person- eller tingskade, hvis det bevises, at skaden

hidrører fra det leverede og skyldes fejl eller forsømmelser begået af Prima-vent A/S eller andre, som Prima-vent A/S er ansvarlig for. Prima-vent A/S er dog ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori disse indgår.

Ej heller i tilfælde af produktskade er Prima-vent AIS ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, som køber eller tredjemand måtte lide.

I den udstrækning Prima-vent A/S overfor tredjemand måtte blive pålagt produktansvar, er køber forpligtet til at holde Prima-vent A/S skadesløs i samme omfang, som Prima-vent A/S' ansvar er begrænset i henhold til ovenstående. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til reglerne om produktansvar, skal den pågældende part straks underrette den anden herom.

Prima-vent A/S og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem pa grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen.

11. løvrigt gælder om erstatningsansvaret, at den part, der påberåber sig misligholdelse af aftalen, er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til begrænsning af opstået skade.

12. Enhver tvist, der udspringer af kontraktforholdet, afgøres efter Dansk Ret.

Retten i Esbjerg er af parterne ved nærværende aftalt som værende værneting, uanset tvistighedens karakter.